Børne Yoga

Hvad er børneyoga?

Børn er af natur nysgerrige og undersøgende. De har en god kontakt til nuet og er gode til at være opmærksomme. De er vores vejvisere i livet, og deres trivsel handler i høj grad om deres evne til at hvile i sig selv. Det kan for mange børn være en udfordring i en verden under konstant forandring.  Undersøgelser viser, at rigtig mange børn føler sig stresset, er mærket af angst og har lavt selvværd. 

I hverdagen står vores børn overfor, at skulle træffe mange valg og børn har i dag mange aktiviteter, samtidig med, at der bliver stillet krav til dem både i institution, skole og derhjemme. Det gør, at de har svært ved at finde den indre ro i en travl og presset hverdag, hvor der er mere fokus på gøren end væren.

Ved at dyrke yoga kan børn få tid og plads til sig selv.  Igennem børneyoga lærer de at vende deres opmærksomheden indad, og hermed bliver deres evne for koncentration og fokus skærpet. Yoga hjælper børn fra stress til øget fokus og indsigt i egne følelser og behov i hverdagen.

Jeg tilbyder børneyoga for børn, simpelthen fordi der er et massivt behov, og fordi det virker. Derudover har jeg som pædagog, set hvor mange børn der har brug for ro, fordybelse og nærvær i deres hverdag.  Jeg ser hver dag som pædagog i en daginstitution, at yogaen gør en stor forskel for børn, og er med til at skabe mere ro og nærvær til barnet selv og dets omgivelser.

 

Hvorfor Børneyoga?

  • Er for alle børn, der har lyst til at lære sig selv og sin krop at kende indefra på en sjov og spændende måde.

  • Oplever du/i som forældre at dit barn har udfordringer med at finde ro i hverdag?

  • Ønsker du at dit barn bliver rustet til at modstå de mange udfordringer og forventninger det møder i hverdagen.

  • I yoga skabes der en ramme og et værdifuldt fællesskab, hvor alle vil føle sig hjemme og blive mødt som dem de er.

 

Yoga til børn kan:

  • Støtte kropsbevidsthed og motorisk koordination.

  • Afspænde kroppen og give bedre søvn.

  • Berolige sindet og klare hjernen

  • Forbedre og støtte opmærksomhed og koncentration

  • Vedligeholde smidig og stærk en krop

  • Stimulere det talte sprog

  • Støtte følelsesmæssig udvikling og selvkontrol

  • Styrke samarbejdet og sanserne.

Forløbet vil indeholde lege og øvelser, alt sammen tilrettelagt med største hensyn til børnene. 

Hver gang vi mødes skal vi bruge kroppen og gennem yogaleg, -fortællinger og sang udforsker forskellige, klassiske yogastillinger. På den måde træner vi styrke, balance, smidighed samt koordination og koncentration. Vi øver os i at mærke os selv og lære vores egen krop at kende. Det er med at styrke ideen om hvem vi er og giver os mod og selvværd. Vi arbejder også med afslapning, åndedrætsøvelser og massage, der netop er med til at styrke børnenes kropskendskab og selvværdsfølelse.

Barn og voksen er tilmeldt sammen ved de mindste børn og det forventes, at den voksne deltager aktivt. Ved at være sammen om yogaen får I en fantastisk mulighed for nærvær og samvær og forhåbentlig vil I tage yogaen med hjem og dele den med resten af familien.

 

Workshop:

Barn ca. 3-5 år (samt en voksen)

Søndag d. 7 oktober  (hold 1)          9.15-10.00   

Søndag d. 25 november  (hold 2)   9.00-10.00

 

Barn 6-9 år ( uden voksen)

UDSOLGT! Søndag d. 7 oktober  (hold 3)  10.15-11.00 

Søndag d. 25 november (hold 4)   10.15-11.15

 

Pris: 100,- pr. lektion (bindende tilmelding)

Barnet kan tilmeldes en eller begge workshops. De foregår uafhængigt af hinanden.

 

Underviser:

Mette Stelzner Salomonsen, pædagog, Børneyoga instruktør og pædagogisk Mindfulness instruktør.                                                

 

Sted: 

LouiseTillitz.dk, Strandvejen 6, 1. sal, 5800 Nyborg (samme indgang som Salon K)

Ring på klokken, hvis døren er låst.

Der er p-pladser og stoppested til bybussen lige udenfor døren.                                        

 

Tilmelding:

Kan ske via Onlinebooking under Events, mail eller tlf.

 

Yderligere information kan fås på mail info@louisetillitz.dk eller ring/sms 4141 1531.