Stærk MorKrop – genoptræning efter fødsel

 

Hensyntagende og tilpasset funktionel genoptræning for dig, som gerne vil have en stærk og velfungerende krop igen.

Hvis du har født naturligt skal der gå min. 5-6 uger og er du kejserinde min. 8 uger efter fødslen, før du må opstarte på din GENoptræning af kroppen.

 

Du får:

  • Træningsfællesskab på hold 1 x ugentlig, hvor du vil blive én af max. 6 deltagere - baby er selvfølgelig også velkommen.

  • Du kommer til at træne hele kroppen med udgangspunkt i kropskernen som består af de dybe mave/rygmuskler, bækkenbund og åndedræt til arme og ben med egen kropsvægt og vha. enkle redskaber OG med udgangspunkt i DIT niveau hele vejen igennem. Dvs. at der både er fokus på bevægelighed, styrke, kropsstabilitet og hvor det svageste sted hele tiden er udgangspunktet, så du ikke overbelastes uhensigtsmæssigt, men netop får trænet på lige det niveau, du skal på det pågældende tidspunkt.

  • Øvelserne vil være overførbare til hjemlige omgivelser, så du kan supplere den ugentlige holdtræning og har et godt udgangspunkt for videre træning efter forløbets afslutning.

  • Mulighed for medlemskab i lukket FB gruppe, hvor gode ideer, øvelses sekvenser m.m. kan udveksles.

Næste hold:

Hold D4: 7 mandage i perioden d. 6.5.-24.6.19 kl. 10.15-11.30 (ingen træning d. 10.6. pga. pinsen.)

 

Praktiske oplysninger:

  • Barnevognen kan stå udenfor i læ af hæk. Der er et lille køkken med mulighed for at varme sutteflasker m.m.

  • Der er p-pladser og stoppested til bybussen lige udenfor døren.

  • Underviser fysioterapeut Louise Tillitz.

Pris: 

  • Hold D4: 770,-

  • Der er mulighed for tilskud fra ’Sygeforsikring Danmark’.

  • Tilmelding skal ske på mail info@louisetillitz.dk og betaling via Mobile Pay 4141 1531 (skriv ‘Hold D4 ‘i kommentarfeltet)

    Der er bindende tilmelding. Pengene refunderes, hvis der ikke er tilslutning nok.

 

Ser frem til dit selskab.

// Louise.

”Vi brugte både kendte og nye træningsprincipper. Godt mix af flow, fokusteknikker og styrke. Lever meget op til formålet med at kunne bruge det derhjemme og i dagligdagens opgaver.

Atmosfæren og undervisers tilgang er afgørende for, hvor meget man får ud af det - Louise du indbyder til tillid og mod på ærligt at ’dele’ hvor problematikkerne er.

Du er god til at guide – dagens program, opmærksomhedspunkter – og så er din humor og opmuntring guld værd.”

Hanne Krogh Præst.